Yellowstone
National Park. Dyreliv på vulkaner.
Klik på kortet
Wyoming
Yellowstone, der er på størrelse med Sjælland og Falster, ligger oven på en af verden største vulkaner. Den var aktiv for henholdvis 2,1 millioner, 1,3 millioner og 640.000 år siden. Parkens undergrund er således aktiv, hvilket de mange geysere og kogende mudderhuller, er et tydeligt bevis på.
Colters Hell
John Colter, der var medlem af Clark & Lewis ekspeditionen, kom som den første kendte hvide mand hertil i 1806. Her mødte han shoshone-indianerne, der kaldte området for "landet hvor jorden brænder". Da Colter vendte hjem til Missouri, kunne han berette om et landskab, hvor kogende mudderhuller og damp kom op af jorden. Folk troede, at han var blevet gal, og omdøbte Yellowstone til Colters Hell!
Dansker med i ekspedition
I starten af 1800 tallet var det kun nogle få pelsjægere, der kendte Yellowstone. Jim Bridger var en af disse, og han guidede nogle af de ekspeditioner der kom hertil. Cook-Folsom-Peterson ekspeditionen, der kom hertil i 1869 havde endda dansk deltagelse, idet William Peterson (Petersen) kom fra Bornholm. Deres optegnelser da området fik stor betydning for kommende ekspeditioner.
Verdens første nationalpark
I 1872 blev Yellowstone ikke bare USAs første nationalpark, men også verdens første. Man satte hæren til at beskytte parken og soldaterne nåede tillige at bygge 600 km veje i de 32 år de var her, indtil National Park Service overtog opgaven. I dag varetager 840 Park Rangers opgaver som fx. dyrebeskyttelse, trafikkontrol, tilskadekomst, turistservice og entre.
Ud over parkens naturfænomener, er Yellowstone kendt for sit dyreliv. Parkens 5000 bison er nok det dyr man mest forbinder med Yellowstone. På en god dag, kan man desuden være heldig, at se bjørne og ulve. Dyrelivet er mangfoldigt og mange af dyrene har vænnet sig til parkens gæster. Man skal dog passe meget på, for de store bison er farlige. Manglende omtanke giver ofte farlige situationer, eller ligefrem uheld.
Også turisternes lemfældige omgang med ild, giver hvert år skovbrænde, hvilket man ser resultatet af mange steder i parken. Man slukker, som udgangspunkt, ikke brandene, men lader naturen gå sin gang.
Vej logistik
Det meste af Yellowstone er kuperet, eller ligefrem bjergrig. Med næsten 5 millioner besøgende i sommerhalvåret, er der er megen trafik og ofte kun få muligheder for at overhale. Hastigheden er de fleste steder begrænset til 35 - 45 miles, men mange kører mindre end det tilladte, for at nyde udsigten. Hav derfor tålmodighed! Trafikken går ofte pludselig i stå, hvilket som hovedregel betyder, at der er spændende vildt at se fx. bjørne, bison, elge m.m.
Vejnettet i parken skal ses som et 8 tal: "Grand Loop Road". Dette omtalers også som Upper- og Lower Loop. Skal du prioritere din tid til f.eks 2 dage, så kør parken som et nul.
I 2022 var store dele af parken lukket og man indførte et midlertidigt reservationssystem. Dette er nu bortfaldet og parken er igen åbent for normalt.
Hvad skal man se?
Er man i parken 2-3 dage, vil de fleste se følgende (fra sydindgangen og parken kørt som et nul):
West Thumb Lake, hvor en god håndfuld pools ligger.
Kepler Cascades, der ligger tæt ved vejen, er et flot vandfald.
Old Faithful sender kogende vand i luften hvert 60-90. minut.
Når man ankommer til Old Faithful, kan man gå ind i visitor-centeret og se hvornår den springer igen, hvilket er ret praktisk.
I nærområdet kan man tillige se den populære Morning Glory Pool, samt geyserne Daisy, Castle og Grotto.
Lige før man når parkens måske flotteste attraktion Grand Prismatic Springs, bør man dreje fra og se den fra Grand Prismatic Springs Overlook. Grand Prismatic skal man desuden opleve helt tæt på, så snyd dig ikke for en tur på broerne, der går rundt langs poolen, hvor man kan opleve den kogende og farverige sump.
I Firehole River, der løber her, kan man bade i det naturligt opvarmede flodvand.
I midten af ottetallet, bør man opleve Norris Geyser Basin, der har talrige geysere. Langs den 3,5 km lange loop, kan man se Black- og Porcelein Basin samt Steamboat Geyser, der er verdens højste aktive geyser. Den er dog temmelig upålidelig, for sidste gang den sprang var i 2019. Stedet er et af mine favoritter.
Mammoth Hot Springs, der ligger i den pt. lukkede nordvestlige del af Yellowstone, rummer kalkstens terrasserne, der er et af parkens flotteste naturfænomener. Området er tillige hjemsted for Fort Yellowstone, hvor hæren tidligere boede. Rundt om fortet, der består af nogle huse, kan man ofte se masser af græssende elk’s.
Øst for Mammoth Hot Springs kan man opleve forstenede træer oppe i terrænet,inden turen fortsætter mod syd. Her er domineres området af Yellowstone River, der dramatisk skærer sig gennem klipperne. Se fx. Tower Falls der er 40 m høj.
Herefter kan man tage den nordøstlige indgang (Hwy. 212) til den dyrerige Lamar dal,
Herefter går det opad, mod Mt. Washburn, der er 3115m. Overvejer du at vandre op til toppen, så vælg den sydlige rute på 4,8 km.
Canyon Village er domineret af spektakulære vandfald i området man også kalder for Grand Canyon of The Yellowstone. Her finder man talrige udsigtspunkter og man bør fx. se Lower Falls, der er næsten dobbelt så højt som Niagara Falls.
Herfra bliver floden mere rolig, på vejen ned mod Hayden Valley og Lake Yellowstone. Hayden Valley er især kendt for områdets mange dyr. Her går der ofte bison på vejen.
Det meste af parken er vinterlukket (november-april). Der er kun 2 overnatningsmuligheder: Old Faithful Snow Lodge og Mammoth Hot Springs Hotel er åbne fra midt december til 1 marts. I denne periode foregår transporten inde i parken på ski, eller snowmobiler.
Se min guide til parkens mange pools og gejsere.
Tip. Se min guide til parkens 10 flotteste vandfald.
Uden for parken
Udenfor parken er der mange overnatningsmuligheder, f.eks Gardiner (Nord), West Yellowstone (Vest), Grant Village og Jackson (syd), Wapiti og Cody (Øst). Inde i parken skal man være i virkelig god tid, hvis man vil bo på en af de historiske hoteller. Disse kan reserveres op til 13 måneder i forvejen.
Jackson, syd for Yellowstone, er en utrolig flot og underholdende by med mange butikker og skibakker. Alle fortorve er lavet af træ og byen mangler ikke noget. Her er dyrt at bo.
Gardiner, der ligger lige nord for parken (v/ Mammoth Springs) er lille og ikke så dyr.
Også uden for parken findes spektakulære områder og veje der burde hedde noget med "Scenic" f.eks Beartooth Hwy. 212, der går ind i staten Montana. Vejen til Cody (øst) er også meget smuk. Tag en tur på hesteryg på Bill Codys Ranch og oplev naturen helt tæt på.
Cody
Lad turen gå til Cody, hvor der hver aften, sommeren igennem, er Rodeo. De bedste pladser til rodeoshowet ligger modsat indgangen. Tag børnene (og en varm trøje) med til de 2 timers show. Kom 19.30 og få en god plads. Der er sjældent udsolgt. Besøg også det kæmpestore Buffalo Bill`s Museum og Old Trail Town (Westernby).
Tip:
Selv om Yellowstone formelt åbner i maj, betyder det ikke nødvendigvis, at hele parken er åben, eller tilgængeligt alle steder. Yellowstone ligger både nordligt og højt. Langt ind i juni er der ofte stadig sne mange steder og sommeren kan lade vente på sig.
Kommer du sydfra f.eks Arches, eller Las Vegas, så tag den time længere rute øst om Salt Lake (drej fra i Provo) ad Hwy.189 - I-80, Hwy.189 og 191 til du rammer Jackson. Den er utrolig smuk og ikke så trafikeret.
Tidsforbrug: 2 - 3 dage
Se også:
Grand Teton National Park, der ligger kun en time syd for Yellowstone.
Har du spørgsmål, så spørg på Facebookgruppen USA Forum
© Dave Coppedge
Farverige Mammoth Hot Springs.
Grand Prismatic Springs overlook.
© drivingusa.dk
© drivingusa.dk
Grand Prismatic Springs 90x50 meter.
© drivingusa.dk
Mt. Washburn
© drivingusa.dk
Yellowstone National Park er USA's ældste nationalpark.
© drivingusa.dk
Old Faithful springer hver 92. minut. Se hvornår i visitorcenteret.
I gå afstand fra Old Faithful, bør man opleve Morning Glory Pool.
Om at køre rundt i Yellowstone National Park...
Klik på kortet og få et overblik over parken.
© Dave Coppedge
© drivingusa.dk
© drivingusa.dk
Hayden Valley.
Mammoth Hot Springs har de flotteste naturskabte terasser.
Vandfaldene ved Canyon Village.
Norris Basin er et besøg værd.
© drivingusa.dk
© Christa Lamb