Powwow i Bishop
Californien.
Overalt i USA er tilstedeværelsen af eller mindet om Native Americans særdeles synligt. Steder, byer og veje er opkaldt efter indianerne, f.eks Cheyenne, Blackfoot, Dead Horse og Tamiami Trail. Listen er lang.
I alle stater finder man spor fra en tid hvor indianerne levede i pagt med naturen, udøvede deres spirituelle traditioner og renselsesritualer i svedehytter, selv i de gloende ørkenlignende sydstater. Se f.eks Devils Tower, Fantasy Canyon, Little Big Horn, eller Crater Lake.
Der er masser af museer, reservater, samt butikker og lokale boder, der sælger kunsthåndværk. I New York og Washington findes der to store nationale museer. De er gratis.
Historien om de amerikanske indianere, ender som bekendt ikke lykkeligt. Udryddelse, deportering og masakrer, har sat en sort og skammelig plet på den amerikanske historie.
I dag lever mange indianere nederst på den sociale rangstige og de sociale problemer er i mange områder betydelige. Mange steder f.eks i Kayenta, Arizona møder dem som tiggere ved lokale supermarkeder. Internt oplever de ældre indianere, at de unge ikke vil videreføre deres traditionelle levevis og sprog.
Kom med til powwow
Skulle du få lyst til at opleve en ægte Powwow har du chancen næstsidste weekend i september i Bishop, Californien, mellem Yosemite og Death Valley.
I mere end tre årtier, har biskop Paiute Tribe været vært for indiansk kulturfest, med dans og spirituelle arrangementer under det årlige Pabanamanina Gathering og Powwow, der afholdes den fjerde weekend i september.
De familievenlige og alkoholfrie festligheder er gratis og starter fredag med en flot parade. Hundredvis af indianske dansere, trommeslagere og andre fra hele landet vil vise deres traditionelle regionale danse.
Der vil også være aktiviteter for børnene, musik og salg af mad. Man kan opleve kåringen af Miss Pabanamanina, samt forskellige danse og tromme konkurrencer.
Er du på disse kanter, så kan det anbefales at kigge forbi. Tag børnene med. Det er gratis.
Der afholdes mange Powwows rundt i USA. Se her.
TIP:
I efteråret 4-5 november, afholdes der desuden Ridgecrest Petroglyph Festival i byen. Her er der også Powwaw.
Se også:
Er du i Bishop, bør du også se Mono Lake, der ligger en times kørsel nord for byen.
Fotosamarbejde med Thomas Galenbeck
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
Powwow i Bishop. Hvert år sidste weekend i september.
Indianere fra mange stammer deltager med deres unikke danse.
Der holdes velkomsttaler på stammens sprog.
Fra røgsignaler til Instagram.
© drivingusa.dk