Nationalparker med
adgangsreservation i 2024
Oversigt over parker der kræver reservation, samt parker og veje der er ramt af lukninger.
Opdateret 17 november 2023.
De amerikanske nationalparker har de sidste 6 år oplevet en stor publikumsfremgang og med pandemien fik amerikanerne for alvor øjnene op for deres parker. Flere parker har ligefrem oplevet en fordobling af besøgende og har derfor indført adgangsbegrænsninger.
Arches National Park (Klik og se linket til parken)
Her kræves der reservation i perioden 1. maj til 1 november. på recreation.gov. Man kan undgå reservation, ved at køre ind i parken før kl 06. Er man først inde i parken, må man blive resten af dagen.
Reservationer i april (1.-30. april) starter 2. januar
Reservationer i maj (1.-31. maj) starter1. februar
Reservationer i juni (1.-30. juni) starter 1. marts
Reservationer i juli (1.-31. juli) starter 1. april kl.
Reservationer i august (1.–31. august) starter 1. maj
Septemberreservationer (1.-30. september) starter 1. juni
Reservationer i oktober (1.-31. oktober) starter 1. juli
Du kan reservere plads fra kl. 16 dansk tid
Yosemite National Park forventes at indføre krav om reservation. Det forlyder desuden, at man vil begrænse antallet af overnatninger på parkens hoteller.
Der indføres reservation til Going-to-The-Sun Road i perioden 24. maj til 8. september 2024, fra kl. 6.00 til 15.00. Fra den østlige side, kan man uden reservation køre til hotelområdet Rising Sun, samt have adgang til St. Mary Visitor Center hvor man også finder shuttlebussen, der kører på Going-to-The-Sun Road. Reservationerne frigives 120 dage i forvejen, startende 25 januar
Også områderne Many Glacier og North Fork indfører krav om reservation i perioden 1. juli til 8. september, fra kl. 06.00 til 15.00
Parken indfører i 2024 to adgangsreservationer.
Den ene er Bear Lake Road Corridor, som omfatter området omkring søerne Nymph- Dream- og Emerald Lake, samt adgang til resten af parken. Den er gældende fra 24 maj - 20 oktober, fra kl. 05 - 18.
Den anden gælder til resten af parken i reservationsperioden 24 maj - 15 oktober kl. 9 - 14.
Reservationer for 24 maj til 30 juni starter 1 maj kl 8 (kl 16 dansk tid)
Reservationer for juli måned, samt ledige dage i juni, starter 1 juni
Reservationer for august, samt for ledige dage i juli, starter 1 juli
Reservationer for september, samt for ledige dage i august, starter 1 august
Reservationer for oktober, samt for ledige dage i september, starter 1 september
Kræver reservation hele året. Man får tildelt en tidsramme for hvornår man være der, men ikke for hvornår man skal forlade grotten.
Wind Cave National Park, kræver ikke reservation, men et besøg i hulerne gør! Cirka halvdelen af alle huleturbilletterne sælges på Recreation.gov. Reservationer anbefales, da ture ofte er udsolgt fra marts til oktober og i ferieweekender hele vinteren. Billetter kan købes fra 3-120 dage før turen. Resterende billetter vil være tilgængelige for køb efter først-til-mølle-princippet i visitorcentret på dagen for turen. De er ofte udsolgte klikken 10.
Drivingusa.dk følger udviklingen og opdaterer
Jeg følger udviklingen i alle nationalparkerne og opdaterer, når der er nyt. Ved du noget, så giv mig et praj. (kontakt@drivingusa.dk)
Generelle bemærkninger:
Alle adgangsreservationer skal bestilles online på Recreation.gov
Har man booket overnatning (hotel, lodge, camping) i parkerne, eller har man booket en parkranger guided tur, stilles der intet krav om adgangsreservation.
Et antal reservationer frigives dagen før, efter først til mølle princippet. Typisk kl 19. Check parkens hjemmeside, eller recration.gov eller deres App. En reservation koster ca 2 $. Når man får en reservation, gælder adgangen i et bestemt tidsrum. Typisk en eller to timer. Tiderne om morgen er de mest populære og bliver hurtigt udsolgt.
Fik du ikke en reservation til en af de nævnte parker, er der stadig en chance. Et begrænset antal ekstra billetter bliver typisk frigivet kl. 19.00 (mountaintime) til parkbesøg den følgende dag. Check parkens hjemmeside for information.
Jeg anbefaler, at man er klar ved tasterne, når datoerne for en bestemt periode frigives. Forinden kan man evt. lade sig registrere ved recreation.gov, der udbyder reservationerne.
Talrige nationalparker har desuden særlige områder, trails mm som kræver særlig tilladelse, eller at man vinder adgang via et lotteri. Dette gælder fx i Zion (Angels Landing), Yosemite (Half Dome), eller ruter som Cadillac Summit Road i Acadia National Park.
Lukkede parker og vigtige veje
Når parkveje eller centrale ruter som fx Highway One er spærrede, giver det problemer for vi besøgende. Derfor holder Drivingusa øje med dette.
Tioga Pass, der er østindgang til Yosemite National Park, er gennem vinteren dækket af metertyk sne, og åbner typisk mellem april og juli. Denne store margen gør, at mange følger åbningsdatoen nøje. Tjek der her.
Highway One, der er kystlinjen mellem Los Angeles og San Francisco rammes jævnligt af mudderskred eller ødelagte veje. Pt er vejen lukket lidt nord for området med de mange søelefanter i Big Sur. Åbningsdatoen er ukendt, men det bliver næppe i 2023.
Death Valley blev I 2022 og 23 ramt af oversvømmelser og dele af parken er af den grund stadig lukket. Se parkens status i linket.
Kasha-Katuwe Tent Rocks National Monument
Det smukke område har været lukket siden coronanedlukningen. Monumentet der der er en del af Pueblo de Cochiti's område (indiansk reservat lignende område), er stadig ikke åben, da indianerne blokerer for en åbning. De er bekymrede for områdets bæredygtighed, for siden år 2000 er turiststrømmen mere end 6 doblet. Indianerne påpeger at Tent Rocks er et nationalt monument for at beskytte det, men nu truer masiv turisme dets eksistens.
Foto: Michael Bo Christensen, NPS og Bruce Tuten

Arches er en meget populær park, med mange besøgende

Going to the sun Road i Glacier National Park. Parken har hele 3 områder der kræver adgangsreservation.

Især søområderne i Rocky Mountain National Park er populære.

Yosemite ventes at genindføre adgangsreservation i 2024. Foto: Bruce Tuten.

USAs nationalparker er populære som aldrig før. Her er der trængsel i Yellowstone.

Højt liggende parker som Glacier, Yosemite, Yellowstone, Sequoia, Lassen Volcanic og Crater Lake har en kort sæson, hvilket sætter pres på besøgstallet i sommermånederne.

Highway One er efterhånden blevet Californiens problembarn nr 1. Den smukke rute har gentagne gange været lukket i månedsvis.

Pueblo indianere blokerer for åbningen af Kasha-Katuwe Tent Rocks National Monument, da massiv turisme, ifølge indianerne truer områdets bæredygtighed.