top of page

Great Basin National
Park - Lehmans huler.

Skærmbillede 2023-04-09 kl. 19.47.26.png

Nevada

Langt væk fra alting og tæt på Hwy. 50 “The Loneliest Road in America”, finder man Nevadas eneste nationalpark. Parken domineres af den 3.982 m høje Wheeler Peak, men områdets status som nationalpark er især knyttet til de berømte drypstenshuler. Trods dette har parken talrige ting at byde på.

 

Verden ældste bristlecone fyrretræer vokser her og anslåes at være op mod 4.000 år gamle, og er dermed verdens ældste træ. Dem kan man opleve tæt på trægrænsen ved Bristelcone Pine Trail, hvor de lever på de forrevne bjergskråninger.

 

Great Basin Rattlesnake findes kun her i parken, men på én enkelt bjergskråning, i Peak Range, vokser blomsten Holmgren buckwheat og kun her. Den er opkaldt efter en svensk biolog der opdagede den.

Arkæologer mener at palæo-indianerne, beboede området for mere end 12.000 år siden. Deres kultur var måske de første indianere der kom til Nordamerika.

 

Guldgraverne kom derimod først hertil i 1877, men fandt til gengæld masser af guld og sølv, som de bragte ned til byen Baker, som de havde bygget. 

 

Det var rancheren Absalom Lehman fra Ohio, der tilfældigt fandt drypstenshulerne i 1885, hvilket i 1986 gjorde stedet til national park.

 

Lehman Caves

Ved parkindgangen ligger visitor-centeret, men der er også et tilknyttet Lehman Caves. Book en tid på forhånd, så du er sikker på at opleve de flotte huler. Dette kan man gøre en måned forinden. Turen var 90 min og koster 15 $. Hulerne er åbne hele året.

Hulerne blev dannet for millioner af år siden, da landskabet var dækket af et varmt hav og hvor store mængder af skaller og havdyr hobede sig op og blev til kalksten, der i dag udgør en stor del af landskabet. I hulerne findes der naturligvis masse af flagermus, herunder Townsheds flagermusen der kendes på sine store ører. 

 

Vandreture

Fra visitor.centeret bør man tage den 19 km lange Wheeler Peak Scenic Drive Dr. op til endestationen. Kort før man er oppe ligger trailhead til toppen af Wheeler. Turen går via de smukke søer Stella og Terese, der ligger foran det store bjergmassiv. Ruten er i kategorien hård, for de 12,6 km har en stigning på hele 941 højdemeter. Store dele af ruten går gennem et klippefyldt område og tager ca. 5:30 time. Her møder man kun ganske få turister. Fra toppen er der en fantastisk udsigt og man kan bla. se resterne af de isgletsjere, der formede stedet for 10.000 år siden. 

 

Er denne tur for krævende, bør man fortsætte lidt længere af scenic drive til p-pladsen hvorfra der udgår den den 8,4 km lange Bristlecone og Alpine Lakes Loop trail til Bristlecone og alpinsøerne Stella og Teresa Lake. Ruten er moderat krævende, har 311 højdemeter og tager ca. 2:40 t/r. Den sidste del op til Bristelcone Pine trail er det stejleste stykke. 

 

Wheeler Peak Scenic Rd. er vinterlukket mellem 1 november og 23 maj

 

Perfekt for stjernekiggeri

Great Basin har lav luftfugtighed og minimal lysforurening hvilket gør det til et fantastisk sted for stjernekiggeri, hvilket bla. fejres med en stor festival i september måned. På udvalgte fredags nætter mellem maj-september kan man tage med Nevada Nothern Railway fra byen Evy og køre ud i natten. Når toget standser kan man stige ud og beundre stjernehimlen sammen med parkrangers. Turene er hurtigt udsolgte, men kan bookes et år i forvejen til ca 45$.

 

Se også:

Er man vild med drypstenshuler, så check Carlsbad Caverns National Park.

Cathedral Gorge State Park.

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Lehman hulerne er fantastiske.

Lehman hulerne er fantastiske.

Wheler Peak, Great Basin National Park.

Wheeler Peak set på vej op ad Wheeler Peak Scenic Rd. i 3000 m højde

Stalla Lake en septemper dag.

Stella Lake. 

Michael Bo Christensen, forfatter og USA guide.

Michael Bo Christensen laver video ved Teresa Lake.

Americas lonelist highway 50.

Hwy. 50 kaldes også "The Loneliest Highway in America.

Bristlecone i Great Basin er verdens ældste træ. 

bottom of page