“Hvorfra kender du dette sted”, spurgte Navajo indianeren mig, da jeg steg ud af bilen. Han stod og nød den udsigt jeg var kommet for at se, da jeg og gruppen, jeg var guide for, ankom i 2 minivans. “En Hopi guide, ved navn Lefthanded Hunter”, svarende jeg i overensstemmelse med sandheden.

 

Da Hopi reservatet ligger lige i nærheden, så han ud til at godtage mit svar. Jeg takker ham for at måtte se dette sted, inden han kører væk i sin Toyota. Navajo kalder området for "Landet med de takkede bjerge".

 

Navajoens spørgsmål bekræftede mig i, at dette sted ikke er kendt. At vi fandt det stedet skyldes, at jeg vidste hvilken milemaker jeg skulle finde og derefter køre gennem et hul i hegnet, ved en lille markvej. En tysker, fra mit netværk, gav mig denne oplysning.

​

Coalmine Canyon ligger i grænselandet mellem Hopi og Navajo reservaterne. Området kræver ingen tilladelse, men man bør huske at man er gæst og udviser respekt for de der bor der.

​

De farverige formationer man møder, fortryller alle der kan se. Farverne, formerne og strukturen er guf for et hvert kamera. Her kan man ikke tage dårlige billeder.

​

Man bør færdes meget forsigtigt, hvis man, som jeg, kravler rundt, for at finde gode foto vinkler. Klipperne er ret porøse, bløde og smuldrer let.

 

De består bla. af Dakota sandsten, skifer og kul, der ligger oven på Entrada formationer, skabt i den mellemste Jurassic periode og som findes overalt i Utah og Arizona.

Farverne er meget kraftige, men området ligger også på kanten af farverige Painted Dessert, der også omfatter nationalparken Petrified Forest, ved Holbrook tæt på Interstate 40. 

​

Både Navajo og Hopi stammerne tjener mange penge på udvinding af kul og deres undergrund er således guld værd. Indtægterne financier dele af reservaternes fællesudgifter og bestyres af et politisk valgt råd.   

​

Der er ingen veje ned i Coalmine Canyon, så man må “nøjes” med at nyde synet fra kanten. Nogle steder kan man godt finde spor, der ligner små stier, men pas godt på. Ingen ønsker at falde ned i kløften.   

 

Sådan finder man stedet.

Tag Hwy. 264 i sydlig retning fra Tuba City. Ved milemaker 337 skal man holde øje med et hul i markhegnet, på venstre side. Der er 2 huller i hegnet. Den første fører til privat bolig. Den anden går forbi en vindmølle. Kør af denne ca. 200 meter, på en bumpet markvej. Har det regnet så kør ikke derind, men stil bilen og gå derned. Det tager kun få minutter.   

GPS: 36°00'19.0"N 111°02’56.2"W

​

Alternativt kan man fortsætte 3 miles længere sydpå af Hwy. 264 til GPS. 35°59'09.3"N 111°00'02.9"W. Drej til venstre og kør ned i området. Vejen er en slags markvej og har talrige små afstikkere til kanten af Coalmine på venstre side og Ha Ho No Geh (det hedder det) på højre side. Ha Ho No Geh, der betyder "alt for mange flodsenge på hopi sprog, minder en del om Coalmine Canyon. Kør kun derned i tørt vejr.

 

Coalmine Canyon ligger 2 timers kørsel fra Grand Canyon syd og 1 1/2 time fra Page eller Monument Valley. Er man i området bør man opleve Hopi reservatet. Book en guide og tag f.eks ned i Blue Canyon. Det er en meget autentisk oplevelse.  

 

Se også:

Blue Canyon

Bisti Badlands

​

Guide til indianerreservaterne.

​

Bo f.eks i Tuba City, eller i Hopireservatet, hvor de har et hotel, der hedder Hopi Culture Center, ved Second Mesa.

​

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

​