Lej en Mustang Convertible i USA
Topløs bil til roadtrip
Mange der besøger USA, drømmer om at leje en af deres store “flydere”. Et populært valg er en Mustang Convertible. En Cabriolet. En topløs model. Et ikon.
Forestil dig at køre en aftentur langs Las Vegas “The Strip”, med det blinkende inferno som baggrund, eller køre i kulissen af røde canyons i Arizona. Eller hvad med at lade Rocky Mountains smukke bjerge komme helt tæt på, når man kører der. På den måde får man det hele med. Duften og den naturlige baggrundsstøj, der hører stedet til. Varmen, eller en afkølende let vind.
Ford Mustang, ikonet med den vilde hest.
Som logo har man billedet af en hest af racen Mustang og hvad kan være mere naturligt i et land, med ridende cowboys og indianere. Horsepower. Hestekræfter.
Sådan har det ikke altid været. Først i 1500 tallet da de spanske eroberne der havde koloniseret Mexico, tog på deres togter ind i Amerika, så indianerne heste for første gang. De kom ind i landet syd for Rio Grande og mødte her de amerikanske indianere.
Det var Comanche, i New Mexico/Texas, der i slutningen af 1706 først så hestens muligheder. Hesten blev for indianerne, hvad hjulet blev for de hvide. Hesten bredte sig sydfra og store stammer som Apache, Navajo, Crow, Lakota Sioux og Pawnee blev også mobile.
Indianerne der ofte var nomadefolk, fik med hesten nye muligheder i bisonjagt og som trækdyr. Før hesten brugte indianerne ofte hunde til at slæbe deres egendele. Da indianerne blev presset væk af de hvide europæere opstod der naturligvis konflikt. På de store stepper i nordvest, blev Mustanghesten afgørende for Sioux indianernes indædte kamp mod de hvide. En kamp de, som bekendt, tabte.
Med i mange film.
Ford Mustang er på mange måder lig med følelsen af, at udleve den amerikanske drøm. Det er i al fald en drømmebil. Strømlinet med potens og muskelkraft.
Ikke mindst derfor, har bilen været med i talrige film f.eks Bullitt, med Steve McQueen, hvor han rasede rundt i San Franciscos gader. I Knight Rider, Gone in 60 sekunds, Charlies Angels, Fast and the Furious og i James Bond film har bilen været flittigt brugt.
De fleste kender vel også sangen “Mustang Sally”, fra The Commitments filmen, eller fra sangeren Wilson Pickett.
Mustang or similar ?
Lejer man en Mustang Cabriolet, kan man ikke være sikker på at få een. I udlejningsfirmaerne hedder det en “Mustang or similar”. Der er således ingen garanti for, at man får en Mustang. Deres alternativer er som regel Chrysler Sebring og Chevrolet Camaro.
Har man mange penge kan man hos Hertz biludlejning leje en, med garanti om, at man får en Mustang. I alle tilfælde, får man en Cabriolet. Jeg har selv lejet nogle stykker og har altid fået den Mustang jeg bad om. I Vegas bad jeg om en rød og fik den!
Det er ikke alle steder, at man kan leje den, men i byer som Miami, LA, San Francisco og Vegas, er det som regel nemmere at få et eksemplar. I de varme sydstater, eller i storbyer er det nemmere. Min kone siger at mit smil går til 10, på et split sekund, når jeg ser bilens navn på min lejekontrakt.
Udlejningsfirmaernes alternativer er som regel Chrysler Sebring og Chevrolet Camaro.
Camaroen minder om Mustang men har langt mindre bagagerumsplads. Sebringen har kun plads til een kuffert i bagagerummet.
Plads til kuffert.
I Mustang Cabriolet er der kun plads til 2 kufferter på MAX. 50x70x25 cm. Min nye kuffert er 50x75x30 og den er for stor. Kuffertpladsen er vigtigt, hvis man er et par, der rejser. Det er noget upraktisk, at have en kuffert på bagsædet. Den er tung at løfte af og på og man lavet let i ridse på bilen.
Skal man køre i meget varme områder f.eks i Florida og det sydlige USA om sommeren, skal man påregne, at man må tage tag på midt på dagen, da man ellers bliver “stegt”. Sørg også for at have en hat, så man undgår skoldning.
Jeg får ofte disse spørgsmål:
Flyver hatte af: Nej
Kan man tale sammen, uden at råbe: Ja
Støjer det meget: Nej
Blæser det meget: Nej
Jeg skal ikke gøre mig klog på bilens finesser, for jeg ved, sjovt nok, ikke ret meget om biler. Bilen har standart udstyr og automatgear. Det er en bil, der vil fremad, hvilket jeg fik en fin snak med Highway Patrol om, i Mesa Verde. Fik dog kun en "reminder" desangående. Min kone fastholder dog, at han brugte ordet "warning".
En Mustang koster 270.000 kr. I USA og mindst 600.000 kr. i Danmark.
På Autoeurope Danmark, kan du se hvad den koster at leje.
Tip.
Sæt god tid af til at tage afsked med bilen. Udlejningspersonalet forstår godt, at det kan være svært at sige farvel og accepterer både kys og kram på motorhjelmen.
Besøg Ford fabrikken i Detroit!
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
På tur i Berlin i Mustangs modsætning: Trabanten!
Ikke megen plads til bagage i Camaroen, skriver Jesper Jim Jensen.
Bilen passer godt ind i miljøet. Her i Arches nationalpark.
Ligeud...... Kilometer efter kilometer. Her mellem Monument Valley og Tuba City, Arizona.
Får en "lærerig" snak med Highway Patrol, der lå på lur i Mesa Verde.
Chrysler Sebring har ikke plads til 2 kufferter og er lidt "sløv i betrækket".
Jeg har ikke prøvet Cameroen, men den ser nice ud. Vær OBS på bagagerumsstørrelse.
2 stk bagage med målene 75x50x20 kan lige nøjagtigt klemmes ned i Mustang.
Min nye kuffert på 75x50x25 kan ikke være i Mustang. 5 cm i højden gør forskellen.
Kun een taske kunne være i en Camaro, der således har ca. halv plads ift. Mustang.
Min kone: "Nu laver du ikke en scene når bilen skal afleveres, vel skat?" Jeg prøvede at tage det som en mand, men Alamos mand måtte til sidst tvinge mig ud af bilen.