top of page

Seattle. Ved foden

af vulkanen.

Skærmbillede 2019-06-26 kl. 21.10.39.jpg

Washington

Tæt på Vancouver.

160 kilometer syd for den canadiske grænse, ligger Seattle. Byen har virkelig meget at byde på, så man kommer nok ikke til at ligge søvnløs, som Meg Ryan i filmen Sleepless in Seattle.

 

Det er Chief Seattle, høvdingen for Suguamish og Duwamish indianerne, der lægger navn til byen. Han var en stor fortaler for miljøet og for indianernes rettigheder. I staten Washington, ligger der mange reservater f.eks Port Madison reservatet, nordøst for Seattle. Her bør man se Suquamish Museet. Indianske powwows kan opleves mange steder i hele staten og det er en stor oplevelse.

 

Mange kendte virsomheder har hovedsæde, eller er skabt i Seattle. Amazon, Boeing og Microsoft er tæt forbundet til byen. Byen beskrives som åbent og innovativ og har et blomstrende LGBT samfund.

 

Seattle har en bemærkelsesværdig musikalsk historie, der har været præget af talrige jazzklubber og artister som Ray Charles og Quincy Jones. Jimi Hendrix er født her og kendte band som f.eks Nirvana, Soundgarden, Alice in Chains, Foo Fighters og Pearl Jam er på hjemmebane, hvilket bla. ses på byens Museum of Pop Culture.

 

I downtown bør man se mattempelet Pike Place Market, hvor den første Starbucks ligger. Market rummer Pike Place Fish Market, der er blevet verdensberømt for sine “flyvende fisk”. Butikken var i 1986 ved at gå konkurs og gode råd var dyre. Et reklamebureau blev sat på sagen og de lavede ikke bare en overlevelsesplan, men gjorde butikken berømt.

 

Da tv programmet Godmorning America, bragte en udsendelse om stedet, var berømmelsen i hus og 10.000 mennesker kommer nu dagligt forbi. Personalet kaster de købte fisk hen over diskene, mens der råbes “Pas på. Lavt flyvende fisk” og publikum indrages i spøgen. Ind i mellem kastes en skumfisk i hovedet på kunderne, der hviner af fryd. CNN har kåret stedet som en af de tre sjoveste arbejdspladser.

 

Gum Alley ligger ved siden af og er et både imponerende og ulækkert syn. Den lille alley har gennem de sidste 20 år haft sine mure dækket af tyggegummi. Det startede, da folk skulle af med deres tyggegummi, inden de skulle ind til shows i de teatre og natklubber, der lå i gaden. Traditionen fortsatte og man har opgivet at holde gaden ren for tyggegummi. 

 

Over hele byen kan man se Space Needle tårnet, med den udvendige elevator. Tårnet blev bygget i 1962. Den er 184 meter høj og den har en roterende restaurant. 

 

I tilknytning til Space Needle ligger Chihuly Garden & Glas, der viser glaskunst i verdensklasse.

 

Pioneer Square, har mange unikke butikker med design, tøj og kunst. Et hyggeligt område med talrige restauranter og cafeer. Tæt herpå finder man Sky View Observatory - Columbia Center, hvor man for ca. 30$ kan opleve byen fra 200 meters højde. Udsigten er virkelig god, her midt imellem downtowns mange skyskrabere. Tag f.eks en drink før middagen og se mørket sænke sig over byen. 

Går man ned mod havnen, støder man hurtigt på Olympic Sculpture Park med sine unikke skulpturer.

The Spheres er en enorm skulpturel glasbygning, tilhørende firmaet Amazon, der er en af USA rigeste.

Seattle området er ret kuperet og fra Kerry Park, finder man byens bedste udsigt over bla. The Space Neddle, Downtown og Mount Rainieer vulkanen, der ligger syd for byen.

Fremont Troll er en 6 tons skulptur, der holder en kopi af en Folkevogn i sine hænder under Aurora broen, på 820 N 36th St, Seattle, WA 98103. Trollen der er skabt af lokale kunstnere, der havde norske eventyr som inspiration for værket. 

 

En anden usædvanlig skulptur, ligger kun 4 blokke fra trollen. Selveste Lenin, der var russisk revolutionsleder og maxistisk teoretiker, står ret overraskende midt i kapitalismens højborg USA.

De sidste par år er byen blevet oversvømmet af hjemløse og stofmisbrugere. Det kan godt være svært at se på og det klæder desværre ikke byen.

Fra byens waterfront kan man tage vandtaxi fra Pier 50. Herfra kan man nå Vashon Island og West Seattle for en håndfuld dollars.

Fra Colman Dock ved Pier 52 er der færge forbindelser, til nærtliggende områder f.eks Bainbridge Island og Bremerton. Tag turen og nyd Seattles skyline.

Lufthavnen Sea-Tac ligger lidt syd for byen.

Transportmulighederne til centrum er mange, men de flest  vælger Link-Light-Rail toget, der går hvert kvarter. Herfra nåes centrum f.eks Pioneer Square på 40 minutter

Olympic NP.

Mount Rainier NP.

North Casadeses NP.

Snoqualmie Falls

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Downtown Seattle

Vandtaxi, færger og Sea-Tac lufthavnen.

Nationalparker ved Seattle.
Seattle fra Kerry Park

©Drivingusa.dk

Downtown Seattle, set fra Kerry Park. Ofte kan man se Rainier vulkanen i baggrunden.

© Sam Gao

© Sam Gao

Public Market i Seattle.

©Drivingusa.dk

Det berømte marked, hvor man smider med fiskene.

The Troll in Seattle.Matunos.jpg

© Matunos 

Trollen under brien holder en Folkevogn i hånden.

The Spheres i Seattle.

©Drivingusa.dk

Amazon bygningen The Spheres.

Bainbridge Island Ferry

©Drivingusa.dk

Se byens flotte skyline fra færgen mod Bainbridge Island.

© Goran Vlacic

Space Needle i Seattle

©Drivingusa.dk

Space Needle er 184 meter høj.

bottom of page