I den lille by Bluff, i det sydlige Utah, finder man et usædvanligt “fort”, med talrige danske referencer. Stedet var endemålet for en usædvanlig pionerrejse, som 250 mormoner drog afsted på i 1879. Ekspeditionen var berammet til at tage 6 uger, men tog i stedet 6 måneder.

 

Deres rejse banede senere vej for opdagelsen af naturfænomener, som i dag er populære turistmål, og fortet de etablerede, er omdannet til museum. Mange af museets frivillige har danske efternavne som Lorie Rasmussen og Scott Christensen, der viste mig rundt.

 

Kom til Zion

I 1847 kom tusindvis af mormoner til Utah, der på dette tidspunkt ikke var en del af De Forenede Stater. Mormonerne var derfor ikke underlagt amerikanske lovgivning og kunne derfor udøve polygami (flerkoneri) og i det hele taget gøre hvad de ville. Lederne sendte budskab ud i hele verden, med besked til alle mormoner om at samles her. De etablerede by efter by og udvidede deres bosættelser over store dele af Utah. I 1878 besluttede lederen Brigham Young at etablere en ny koloni i et fjerntliggende område øst for Colorado-floden, i det, der nu ligger i Four Corners området. Her skulle kolonien hverve medlemmer til mormonkirken blandt områdets mange lovløse, samt etablere gode relationer til de lokale indianere. Med placeringen ved San Juan floden, regnede man med at have vand til rådighed, så man kunne dyrke jorden. 

​

Young udnævnte Silas S. Smith og danske Jens Nielsen til ledere af gruppen. De vidste ikke hvilken rute de skulle vælge, for her fandtes hverken veje, eller kort over området. De overvejede at benytte nogle af Old Spanish Trails, som spanske købmænd havde brugt på deres handelsrute mellem Santa Fe og vestkysten, men valgte stedet en mere direkte, men stort set ukendt vej, gennem Escalante området hvor den smukke Highway 12 nu ligger.  

 

Hole-in-the-rock-road

På kirkens foranledning drog halvfjerds familier bestående af 250 mænd, kvinder og børn afsted på rejsen. Efter Escalante fortsatte ekspeditionen mod syd, hvor de skabte vejen vi i dag kender som Hole In The Rock Road, hvor man fx finder steder som Devils Garden og Peek a Boo Slot Canyon. For enden af vejen måtte de sprænge en smal korridor ud af klipperne, ned mod Lake Powell. Dette arbejde var et sandt helvede og forsinkede mormonerne i flere måneder. Hullet man sprængte lægger nu navn til vejen. Da man endelig fik passage, skulle man bygge en færge der kunne bringe, vogne, dyr og mennesker over. Færgeprojektet stod Charles Hall for og en færge af samme navn sejler stadig på Lake Powell mellem Halls Crossing og Bullfrog. Mens sprængningerne fandt sted, fandt gruppen læ og fællesskab i den store alkove Dance Hall Rock ved Hole-in-the-rock-road. 

 

Ekspeditionen fandt dog meget større vanskeligheder på østsiden af floden, hvor en labyrint af dybe kløfter, mesas og høje klipper, mellem Colorado- og San Juan-floden, tvang ekspeditionen på anstrengende omveje. Jens Nielsen skrev senere, at rejsen til Bluff var en endnu større prøvelse end rejsen over prærien. Ekspeditionen mistede ingen menneskeliv, men forøgede endda antallet med tre nyfødte.

 

”Stickie-ta-tudy”

Gruppen var flere gange ved at opgive projektet, men hvergang sagde Jens Nielsen med ægte pioneerstemning: ”Stickie-ta-tudy”, der betød “Fortsæt. Det skal nok gå”.

Ved Salvation Knoll, nær det nuværende Natural Bridges National Monument og Bears Ears National Monument skulle de ned af stejle og glatte bjergsider. De kunne ikke umiddelbart se hvilken vej de skulle tage, men lod sig inspirere af den vej de så Bighorn fårene gå. Først i april 1880 nåede den udmattede ekspedition deres mål, som de døbte Bluff efter skrænterne i udkanten af byen. Ved San Juan floden byggede de Fort Bluff hvor Jens blev biskop for hele kolonien, herunder herunder danskerne Rasmus Mikkelsen (Brusserup) Else Nielsen, Peter Madsen, Peter- og Lars Christensen, Martha Jensina Marcussen (Horsens), Mette Cathrine Jensen (Rådved) Lars Hansen, Jens Peter Jensen (Sæby), Peter Mortensen og Else Rasmussen.

 

Jens Nielsen fra Lolland

Jens Nielsen blev født i 1820 på Lolland. Som voksen bosatte han sig i Århus, hvor han giftede sig med Elsie. De fik sønnen Jens. I 1856 solgte de alt hvad de havde og gav de fleste af pengene til mormonkirken. I Amerika rejste de med toget til Iowa, og gik de 2.000 km til Utah til fods, medbringende familiens få egendele på en håndkærre, der ligner en trillebør med to store hjul. Undervejs døde deres søn og Jens Nielsen fik frostbid og kronisk deformerede fødder. Hans kone måtte derfor trække ham et stykke af vejen på kærren. 

 

San Juan-dalen var langt fra den frugtbare oase, som de havde forestillet sig og høsten slog fejl år efter år. San Juan-floden kunne ikke tæmmes. Nogle år tørrede den ud, mens den andre år skabte oversvømmelser og anrettede store skader. Beboerne fik afprøvet deres tro på den almægtige og på mormon-kirken, der påbød dem at blive, og kun Jens Nielsens jernvilje holdt sammen på Bluff.

 

De krogede fødder

Indianerne var ikke glade for mormonernes indhegning af deres jagtmarker og havde generelt et anstrengt forhold til de nye beboere. En dag i 1887 kom over hundrede bevæbnede navajo-indianere i krigsmaling ridende ind i Bluff. Indianerne kunne med lethed nedkæmpe alle beboerne, men Kagochee “krogede fødder” som indianerne kaldte Jens Nielsen, talte dem til ro, og i stedet endte de dagen med at slagte en ko og spise sammen.

Som biskop for det lille samfund fik danskeren ofte åbenbaringer, blandt andet om medicinsk behandling, og han fik endda en åbenbaring om at tage sig to yngre koner. 

 

Der må have været langt fra Lolland til de ørkenagtige jorde, der præger området ved Bluff, men Jens Nielsen holdt fast og blev her til sin død i 1906. Han og konen ligger begravet på den lille kirkegård bag byen. På deres gravsten står der Nelson til efternavn, en navneændring de sandsynligvis tog da de kom til USA.

 

Museet i Bluff Fort

På mit besøg blev jeg vist rundt af Lorie og Scott, med efternavnene Rasmussen og Christensen. De arbejder her frivilligt for kirken i nogle måneder af gangen. Jeg fik en god samtale med Scott om vores efternavn (Christensen) og det viste sig, at vi begge har forsket lidt i vores ophavs historie i relation til Utah. 

Museet rummer en biograf, hvor man kan se en film om ekspeditionens lange rejse, hvilket er et godt sted at starte et besøg. Herefter så jeg blandt andet det eneste hus, der står som det blev bygget, hvorimod at de andre huse er moderniserede. Husene er indrettede så de fremstår pæne og hyggelige, hvilket næppe er en korrekt fremstilling af virkeligheden. Trods dette anbefaler jeg gerne museet.

 

For enden af Hole-in-the-rock-road, finder man hullet der lægger navn til vejen.

 

Kører man igennem Bluff, vil man sikkert lægge mærke til Twin Rocks Trading Post, hvorimod man nemt kan overse Bluff Fort, der ligger på 550 East Black Locust i Bluff, Utah.

 

​

Foto © Michael Bo Christensen/Drivingusa.dk

 

I nærheden:

Monument Valley

Valley of The Gods

Moki Dugway

Natural Bridges National Monument

Goosenecks State Park

Four Corners

Mesa Verde National Park

The Needles District (Canyonlands National Park)

​

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.