Sedona - Arizona. Romantisk skønhed.
Klik på kortet.
Arizona
Sedona - perfekt til romantisk getaway!
Lige syd for Flagstaff, Arizona drejer vi ind på Hwy. 89a. Den er på listen over særlig smukke køreture, de såkaldte Scenic Drives og med god grund.
Farven er i høj grad grøn, grøn, grøn, men da vi kommer tættere på Sedona dukker der flere og flere høje dybrøde canyons op. Grønt og rødt er Sedonas særkende. Ingen andre steder findes denne særlige røde farve.
Det særlige ved Sedona er, at uanset hvor man befinder sig, kan man se talrige høje canyons tordne sig op, lige i nærheden. Byen er virkelig smuk og husene er ensfarvede, så de spiller godt sammen med omgivelserne.
Efter at malere som Max Ernst flyttede hertil i 50'erne, har byen været center for traditionelle og moderne kunst og tilbyder en række gallerier, butikker og specialbutikker. Byen strækker sig over et stort areal og er opdelt i områder som Up Town og West Sodona. Bygningernes farve spiller fint sammen med området. Små torve og kunst overalt. Byen er lidt dyr at bo i.
Sedona opkaldt efter farmers kone
Byens navn stammer fra en af de første landmænd Theodore Schnelbly, der i starten af 1900 tallet bosatte sig i området. Theodore var meget glad for sin kone og fik byens første posthus opkaldt efter hende. Hun hed naturligvis Sedona. Navnet "Oak Creek Crossing", som navnet på området ellers blev kaldt, kunne ikke være på poststemplet, så Sedona var et let valg.
Sedona levede i fryd og gammen i byen, men da hun og Theodore mistede deres 5 årige datter Pearl ved en hesteulykke, måtte de flytte fra det sted der mindede dem så meget om deres datter. I deres sidste leveår flyttede de dog tilbage. Midt i byen finder man en statue af Sedona. Det siges at hun våger over byens mindste beboere.
Langt tidligere, 9000 f.k., var beboerne i Sedona indianere af asiatisk afstamning. De jagede og dyrkede bla. frugt i området, indtil europæerne og deres efterkommere kom ind i området for 500 år siden.
The Chapel of the Holy Cross
The Chapel of the Holy Cross ligger oppe over byen. Den katolske kirke ligger fantastisk placeret, med sit store symbolske kors.
Lige uden for byen finder man trailhead op til Devils Bridge. Broen er naturskabt og kun 1 1/2 meter bred, på det smalleste stykke. Der er tre kilometer derop og er teknisk nem. Det er dog ikke alle der vover sig ud på broen, hvor man må stå i kø til fotografering. Udsigten herfra i ubetalelig. Turen tager 2 1/2 timer t/r.
Næste gang jeg kommer til Sedona, vil jeg gå op til Soldier Pass, en dekorativ hule, der er skåret over på midten af en 2 meter dyb kløft. Trailhead er 34°53'15.8"N 111°46'05.6"W, og hedder Jordan Road trailhead. Tag Brins Mesa trail og fortsæt af Soldiers trail. Turen er 7,5 km t/r.
Birthing Cave
I 2023 gik jeg Birthing Cave og den anbefaler jeg gerne. (Se videoen). Den 3,2 km t/r rute er moderat i sværhedsgrad. Den ender oppe i en hule, med et fantastisk view over dalen. Det siges at gravide indianere gik herop for at føde deres børn. Parkerer ved Long Canyon trailhead gps. 34°54'23.9"N 111°49'26.9"W.
Er man til mere krævende oplevelser, er turen op til Cathedral Rock, sikkert lige sagen. Den 7 miles tur er lidt mere krævende, både teknisk og fysisk, men de fleste kan sagtens være med. På toppen har man udsigt til hele to dale og fotomulighederne er store.
Om sommeren er der dømt vandsjov i Slide Rock State Park, der ligger lige uden for Sedona, ved Hwy. 89a. Her lader man sig transportere gennem floden der skubber een fremad, af de naturskabte “vandrutsjebaner”. Tag børnene med! (Se video)
Robbers Roost er en ældgammel grottelignende bosted, med en fantastisk udsigt.
Andre seværdigheder er en vandre- eller cykeltur rundt om Bell Rock Trail, eller hvad med en tur i lejet Jeep på bumlede Broken Arrow Trail?
Lige syd for Sedona, ligger Village of Oak Creek, en hyggelig forsmag på selve Sedona. Nord for Sedona må jeg klart anbefale at gå West Fork Oak Creek, der byder på den smukkeste flodvandring for hele familien.
Se også:
Hvis du kan lide Sedona, vil du sikkert også syntes om Capitol Reef.
Der er kun 2 timers kørsel til Grand Canyon.
Besøg hyggelige Flagstaff, en Route 66 by, med lav bebyggelse og mange små butikker. Der ligger kun 45 minutter nordpå.
Tip:
Start din næste rejse med udgangspunkt i Phoenix. Geografisk ligger den godt, set fra et roadtripsynspunkt, hvis man gerne vil rundt i nationalparkerne. Sedona ligger kun 2 timer fra Phoenix.
Tag en tur i helikopter over området.
Tidsforbrug: Mindst 1 dag.
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
© Drivingusa.dk
Sedonas smukke canyons kan ses fra hele byen.
© Drivingusa.dk
Rundt i området finder man talrige udflugtsmål f.eks Devils Bridge.
© Drivingusa.dk
The Chapel of the Holy Cross i udkanten af Sedona.
© Drivingusa.dk
The Subway er en særdeles populær hike
© Drivingusa.dk
Masser af canyons over hele Sedona området.
© Drivingusa.dk
I Sedona området finder man masser af indianerruiner.
Jeg sendte min drone op over området
© Drivingusa.dk