top of page

Leprechaun Slot Canyon

Utah

Skjult slot canyon ved Scenic Drive i Utah 

I irske folkeeventyr optræder en lille mand, kaldet Leprechaun, i grønt tøj for enden af regnbuen, hvor han står ved krukken med guld. Karakteren er naturligvis præget af mystik og eventyr. I følge savnet kan man få 3 ønsker opfyldt, hvis man fanger ham.

 

Da jeg første gang kører forbi indgangen til Leprechaun, misser jeg den. Jeg havde egentlig forventet et skilt, men BML (Bureau of Land Management) har ikke valgt at gøre opmærksom på stedet. Enten ved de ikke er stedet er begyndt at tiltrække besøgende, eller også ønsker man ikke at tiltrække turister. 

 

Steder som Leprechaun bliver ofte kendt når fotografer eller rejsejournalister, som jeg selv, sætter spot på stedet. Pludselig kan man se fotos af stedet på Flickr, Facebook, eller i rejseforums og så spredes rygtet hurtigt. 

 

Jeg startede ved trailhead, en mindre wash, tæt på parkeringspladseen og gik i 25 minutter. Her stødte jeg på en kort og uigennemtrængelig slot canyon. Jeg gik lidt tilbage og fandt et sted hvor jeg kunne gå uden om denne snævre slot canyon. Åbningen var herefter nem at finde og straks forstod jeg, hvorfor man kalder denne enorme slot canyon for Leprechaun. Her ender regnbuen. Man finder næppe en krukke guld, men som metafor passer historien glimrende. Her findes eventyret, mystikken og en slot der ender med at blive så snæver, at kun en lille Leprechaun kan komme derind.  

 

Slot Canyon dræber.

Som bekendt er en slot canyon dannet af vand, der finder naturligt vej fra f.eks smeltet sne eller store regnskyl. Disse vandmasser er ikke kun store. De er også potentielt dræbende og mange mennesker mister livet hvert år, når de uforberedt går ind i slot canyons. Mit simple råd er, at tjekke vejrudsigten, eller endnu bedre, forhøre sig hos nærmeste visitorcenter, der kender de lokale forhold. Nærmeste Visitorcenter er i Capitol Reef, Tlf. 435-425-3791

 

Leprechaun  er 12-14 meter på det bredeste stykke og siderne går højt op. Man får lidt en fornemmelse af at være i en “sal”. Lidt efter snævrer Leprechaun sig ind og her er der kun lidt lys. Slotten er ikke særlig lang, men den er absolut imponerende. Vi er de eneste der er der, så det er nemt at fotografere. 

 

I nærområdet finder man ofte klatrere, der kommer ind i Leprechaun fra oven af. Disse klatrere er erfarne og har udstyr med til formålet. Er man almindelig turist, bør man afholde sig fra dette.

 

Man finder Leprechaun tæt på Utahs Hwy. 95. Gps koordinat 38°01'03.2"N 110°32'13.6"W

 

Nærmeste hotel er i Hanksville. En by man ikke farer vild i.

Utah har talrige slot canyons og jeg har beskrevet flere af disse:

Wire Pass

Little Wild Horse Slat Canyon

Willis Creek

Antelope

Peek-a-Boo

Se også: Little Egypt (ligger kun 10 min. fra Leprechaun)

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Leprechaun Slot, Utah. www.drivingusa.dkjpeg

Man bliver stille af forundring, når man træder ind i denne "sal".

Slot Canyon i Utah.jpeg

Leprechaun er en kort slot, men bør absolut ses.

Leprechaun, Utah. Drivingusa.dk.jpeg

Den lille snævre slot man møder lige før indgangen. Jeg gik højre om den.

Leprechaun Slot Canyon.jpeg

Indgangen til Leprechaun er let at finde.

Slot Canyon, Utah.jpeg

Slotten snævrer ind og man går 20 meter i mørket.

Slot Canyon, USA.jpeg

Filmen 127 timer er optaget her.

bottom of page