top of page

The Wave. Et lotteri værd.

Klik på kortet

Arizona

Jeg tog til lotteriet en tidlig morgen, for at mærke spændingen.

Lad det være sagt med det samme. Du kommer sandsynligvis aldrig til at se The Wave. Først skal du nemlig lige vinde i et lotteri.... ! 

I den nordlige ende af Arizona, lige nord for Grand Canyon Nord, ligger naturfænomenet The Wave (Coyote Buttes), i Vermilion Cliffs National Monument. Du kender det måske fra Windows, der bruger billedet som baggrund på dit skrivebord. (øv.th)

 

Området tiltrækker fotografer fra hele verden, da motiverne i The Wave er farverige og unikke, hvis lige ikke findes andre steder. 5 timer dagligt er der ingen skygge på bølgen, men senere på dagen kaster solen sine skygger ned over området og begge dele giver fotograferne mulighed for at tage fantastiske billeder.

Området er meget stort og enestående. I tilknytning til området ligger kendte stenskulpturer f.eks Big Mac, The Second Wave, Melody Arch og områder som Nord Teepees. De fleste besøgende ser også disse og sammenlagt bringer det gåturen op på ca. 12-15 km.

The Wave er skabt af sanderoderinger over millioner af år. Disse er i dag meget skrøbelige. For at beskytte området, har myndighederne derfor lagt skrappe krav ned over antallet af besøgende, der kan få lov til at komme derind.

 

For at få adgang, skal man vinde i et lotteri. Tidligere blev lotteriet afholdt på BML visitor-centeret i Kanab, men er nu overgået til et digitalt lotteri på dette link. Her udtrækkes dagligt de vindere, der skal afsted de kommende dage. For at deltage, skal du bruge fx en mobil telefon i nærområdet Page/Kanab. 

Alternativt kan man spille med op til 4 måneder forinden på: ovennævnte link.

 

Har du vundet, klæder BML dig på, med de rette informationer, kort, updates på vejforhold m.m. 

Området er ikke så tilgængeligt, hvis det har regnet en af dagene op til turen. Grusvejen skylles ganske enkelt væk og der dannes store fordybninger i vejen. Man kører ad House-Rock-Road (sidevej til Hwy.89) og efter dårligt vejr er den måske ikke repareret og særdeles vanskelig at køre. Ofte helt umuligt. Det kan lyde mærkeligt for en dansker, men tror mig. Nogle dage fortryder man bittert, at man er kørt derind. På BLM centeret man dagligt få updates om vejens tilstand. På en god (tør) dag kan man køre til trailhead på en time fra Kanab. Trailhead er samme sted som Wire Pass. 

  

Ligeledes skal du have det rette udstyr med, f.eks GPS da mange farer vild på tilbagevejen. Medbring mindst 3 liter vand. Derudover skal man have mad og energi rigtige snacks. 

Du må gerne være en erfaren vandrer, være i ok form og god til at orientere dig i naturen. Der er flere ruter derud, men påregn mindst 13 kilometers gåtur, eller ca 6 timer t/r. Det lyder ikke langt, men man skal tage terrænets udfordringer med i vurderingen. Der er få skilte, men mange overser disse og farer vild. BLM advarer om faren ved at gå derud, for der er folk der dør af varmen derude. I 2013 døde 3 personer og i 2018 døde en veltrænet belgisk mand.

Området bør besøges i ydersæsonen. Kommer man om sommeren, bør man starte selve vandringen, ved daggry. 

Det er dyrt at snyde. Jeg hørte om en gruppe på 6 personer, der ikke havde tilladelse. De fik hver en bøde på 1500 $ og måtte vende om. 

Se også:

Bo i Kanab, der også kaldes for lille Hollywood. Mange film er filmet  i området. 

Highway 89

Paria Rimrocks

White Pockets

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

The Wave. John Fowler.jpg

© John Fowler

Kendt som baggrund fra Windows, men kun få har været her.

Coyote Buttes, som The Wave er en del af.

Second Wave. John Fowler.jpg

© John Fowler

The Sekund Wave, ligger lidt syd for The Wave.

© Willian Belvin

Vind tur til The Wave i lotteri. Roadtrip ruter og nationalparker i USA

© Drivingusa.dk

Til lotteri i Kanab. Gevinst 20 billetter til The Wave.

© Willian Belvin

Til lotteri på BLM i Kanab. Afholdes hver dag kl 9.00

© Drivingusa.dk

Du skal vinde i et lotteri, for at komme til the Wave.

Michael Bo Christensen fra Drivingusa.dk

© René Boe Sørensen

The Wave trailhead er samme sted som til Wire Pass Slot Canyon.

Dali. Coyote Buttes. john fowler.jpg

© John Fowler

Kommer man til The Wave, bør man også se nærliggende North Coyote buttes.

bottom of page