top of page

Grand Canyon Staterne

Las Vegas - Zion - Bryce Canyon - Capitol Reef - Arches - Canyonlands - Monument Valley - Navajo Betatakin Ruin`s - Antelope Canyon - Horseshoe Bend - Grand Canyon - Route 66 - Lake Havasu - Hoover Dam 

Anthony Bourdain

3 Stater                                                          

2493 Km                                                        

10 Nationalparker                                          

11 dage                            Gennemsnits kørsel pr. dg. 2:35 min                                                     

På denne rute går vi i Navajo indianernes fodspor. Fra det blinkende inferno i Vegas, bevæger vi os ud i den storslåede natur. Hvad må de første immigranter, der søgte lykken mod vest, ikke have tænkt, da de mødte det enorme canyonområde ?

"Skal det være så varmt", har de nok sagt.

 

Tilstedeværelsen af Navajo indianerne er meget tydelig. Man møder ikke bare deres historie og kultur. De er her stadig; et stolt folk, selv om mange lever på laveste trin af den sociale rangstige. De unge søger ind til byerne, mens de ældre forsøger at holde fast i deres sprog og livsførelse.

 

Tag på en guided tur, med "Chief" ud i Monument Valley. Lad ham vise dig de gamle skrifttegn på klipperne langt inde i området. Hvis han pludselig kigger ud i horisonten og siger, at I hellere må vende hjemad, fordi han fornemmer en sandstorm er på vej, kan du godt gøre dig klar til at holde på hat og briller. Navajo er naturfolk, der kender deres sandstorme.      

   

Rund ruten af på Route 66. Stop i Seligman, og træd ind i 50`ernes USA. I Oatman går æslerne rundt i gaderne. Flagstaff er super hyggelig, med mange små butikker .

Husk, at alle ruter kan ændres, så de passer til din tid og smag. De kan også kombineres.....

Canyonlands. Drivingusa.dk - Roadtrip i USA
Nord for Vegas. Drivingusa.dk - Roadtrip i USA
 Elephants Feet. Drivingusa.dk - Roadtrip i USA

                Canyonlands                                                       Mellem Vegas og Zion                                                   Elephants Feet v/Tonalea

Navajo indianernes reservat i Monument Valley. Drivingusa.dk - Roadtrip i USA
Capitol Reef, rute, Drivingusa.dk - Roadtrip i USA

Monument Valley                                                                                              Capitol Reif 

1. Dag

Las Vegas - Zion

 

240 Km

2:32 Min

Kør til Springdale, hvor Zion ligger. Når du ankommer fra Vegas, vil du hurtigt opdage, at i Zion er man på Mountain Time Zone, dvs + en time. Stil bilen ved visitorcenter. Få overblikket. Tag shuttlebussen rundt. Zion er opdelt i forskellige områder og bussen standser alle disse steder. 

Klik på kortet..

2. Dag

Zion - Bryce Canyon

 

118 Km

1:16 Min

Der er kun to veje ind og ud af Zion. På denne rute kom du ind via Springdale. Tag nu den anden rute ud, op i terrænet gennem den lange tunnel. Glæd dig til denne fantastiske tur. I Bryce Canyon bor alle i "City". Er du morgenfrisk, så tag ned i området og se solopgangen. Tag gerne flere vandreture, nede i Bryce.  

3. Dag

Bryce - Moab

394 Km

4:37 Min

Tag evt. en ekstra tur ind i Bryce, inden den halvlange tur til Moab, via Capitol Reef. Tag gerne forskud på Arches, hvis du kommer først på eftermiddagen. Der er rigtig meget at se i Arches. Moab har mange lækre spisesteder og er en hyggelig by, med en fantastisk kulisse.

4. Dag.

Moab/Arches

109 Km

2:42 Min

Du får brug for vand og et friskopladet batteri på dit kamera. Medbring gerne frokost, så du kan bruge tiden på at komme rundt i området

5. Dag.

Moab/Canyonlands - Monument Valley

336 Km

5:02 Min

Inden du tager køreturen mod Monument Valley, så giv dig til til at se Canyonlands. Nogle kalder det "mini Grand Canyon". 

6. Dag.

Monument Valley

60 Km

1:02 Min

Ruten angiver at du bor i Kayenta. Tag ud og se solopgangen i Monument Valley. Snyd ikke dig selv for en guided tur, med en Navajo indianer, langt ind i området. På den anden side af Kayenta, ligger Navajo National Monument, som er en stor indianer ruin. Kom kl. 8.00 og tag med en guide derned. 

7. Dag.

Monument Valley -  Page

160 Km

1:30 Min

Nåede du ikke Navajo ruinen, kan du gøre det på vej mod Page. Tag ned og se den flotte bro og store dæmning i bunden af Page, ved Lake Powell. Man kan sejle på søen og der er flere gode ture. De starter f.eks fra Wahweap Marina. I Page skal du se Horseshoe Bend og Antelope. Læs om dem i menuen: Nationalparker.

Overvej om du vil se North eller South Rim. De ér meget forskellige. Den sydlige er den største og mest varierede og ligger derfor på ruten. Du kan ikke nå begge på een dag.

Bo f.eks lige syd for Gran Canyon Village, i Tusayan.

8. Dag.

Page - Grand Canyon

224 Km

2:32 Min

9. Dag.

Grand Canyon - Flagstaf

178Km

2:12 Min

En øde, men flot tur til Flagstaff. Byen er en del af Route 66. Det er en hyggelig by, med mange små butikker og spisesteder. Godt sted at få brugt dankortet. Byen er også knudepunkt for jernbanen. Se når der kommer tog, med over 100 vogne på slæb. 3o min. øst  ad I-40 kan du se et kæmpe meteor krater på: 183 m dybt og 1 km bredt. Der er en entre på 15 $.

10. Dag.

Flagstaf - Lake Havasu

403 Km

3:71 Min

På denne del af Rute 66, skal du stoppe i Seligman. Her er der chrom, old school biler, old school alt... Er du tillige "biltosset", er dette lige dig. Længere fremme ligger bjergbyen Oatman, hvor hundrede æsler der tidligere arbejdede i minen blev sluppet løs og nu år rundt i gaderne. Oplev gunmen der pludselig skyder løs i vilde dueller. Overnat ved Lake Havasu.

På vej til Vegas, bør du se imponerende Hoover Dam.

 

11. Dag.

Lake Havasu - Vegas

269 Km

2:53 Min

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så skriv det her:

Las Vegas , Drivingusa.dk - Roadtrip i USA

Foto taget indenfor i The Venetian Hotel i Vegas

bottom of page