Skraldemændenes Avenue
Et fænomen vi ikke kender på vore bredegrader, er at hylde de der arbejder i offentlig tjeneste. I USA har man en lang tradition for at hylde politibetjentene, skraldemændene, soldaterne, skolelærerne og mange andre.
I New York, kalder man ikke alene politi for byens bedste (New York Finest). Man har ligefrem opkaldt en gade efter dem. Går du over Brooklyn Bridge fra Manhattansiden, ligger “Avenue Of The Finest” på venstre side, der hvor broen starter.
I flere byer opkaldes veje efter betjente og brandmænd, der er dræbt i tjeneste. I Brooklyn kaldes en vej nu for Detective Rafael Ramos Way. Rafael døde i 2014 under en politiaktion i Brooklyn.
I New York æres også byens skraldemænd (The Strongest), for deres indsats. Hver nat indsamler over 6.000 skraldemænd byens 13 tons affald. Dødeligheden under arbejdet er iøvrigt højere for skraldemænd end politifolk. Byen har æret skraldemændene ved i daglig tale, at kalde gaden Worth (Værdig) ved Worth Street/Broadway for “Avenue Of The Strongest”.
Brandmændene har endnu ikke fået en gade opkaldt efter sig, men omtales i daglig tale som byens modigste, “New York Bravest”.
Hvis du har været i en amerikansk lufthavn, har du måske lagt mærke til uniformerede soldater, der er på rejse. Så har du måske også lagt mærke til, at disse får lov til at gå ombord på flyet før vi andre. Dette er en af de måder, hvorpå man ærer soldater i tjeneste.
Ofte vil du også kunne høre, at tilfældige mennesker sige “Tak for din indsats” (Thank you for your service) til selvsamme soldater. Det samme siger mange også til f.eks præsident Obama, hvis de er så heldige at møde ham på en burgerrestaurant!
På samme måde hylder man også byens skolelærere og andre, der arbejder samme sted. Det sker ved den årlige “tak-til-lærerne-ugen” (Appreciative Week), hvor lærere og skolepersonalet forkæles og påskønnes af børn og forældre.
Skoleeleverne er meget opfindsomme. De kommer med lærerens yndlingsretter til dennes frokost. Er lærerens yndlingsfarve grøn, males væggene i klassen grøn, eller børnene tager grønt tøj på.
Lærerne, pædagoger m.fl modtager små gaver, et æble, gavekort, takkebrev og fejres i det hele taget, så de føler sig værdsatte for deres indsats.
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
Ved Brooklyn Bridge, ligger gaden "New York Finest", en hyllest til politiet.
I New York er gaden Worth omdøbt til "Avenue Of The Strongest". En hyllest til byens 6.000 skraldemænd.
Soldater kommer forest i køen, når der er boarding til flyet.
Hver år fejrer USA deres undervisere med Appreciative Week.