top of page

Havasupai Falls - Grand Canyons blå-grønne juvel.

Arizona

Video præsentation.

En Havasupai indianer fortæller.

Tag helikopteren.

Havasupai. Guide til Paradis.

Dybt nede, vest for det store kendte Grand Canyon (South Rim), bor Havasupai indianerne. Man kalder dem også “Det blå-grønne folk”, med en klar henvisning til vandets farve, der fortryller enhver. 

 

Fra Coloradofloden udspringer den noget mindre Havasupai Creek og denne danner på sin vej de flotteste vandfald, der tilsammen udgør Havasupai Falls.    

Indianerne giver kun et begrænset antal turister adgang. Man kan således ikke bare gå derned. Man kan gå, ride eller flyve i helikopter derned. I Havasupai Village kan man bo i deres Lodge, eller overnatte i områdets campingplads. 

 

Historie:

Havasupai kom relativt sent i kontakt med hvide. Først i 1776 kom den spanske missionær Padre Frances Garces, til området. Derefter gik der 74 år, før de næste hvide ankom, da hvide guldgravere fandt ned i dette fjerntliggende område. 

 

På grund af stammens isolerede position, var de ikke indvolverede i så mange konflikter med andre. Dog havde man ofte sammenstød med Yavapai og Paiute indianere. Disse indianske konflikter byggede ofte på simpelt tyveri af heste, mad, våben, men i andre tilfælde stjal man børn og kvinder med henblik på, at kunne reproducere sig som stamme. Børnedødeligheden var høj og en stamme kunne helt uddø, hvis man ikke fik børn. Apache var f.eks hårdt ramt på netop dette. Kontakt med hvide, gav sygdoms epidemier f.els influenza, kobber og mæslinger, med stor dødelighed til følge. 

 

Havasupai stammen havde hele Grand Canyon som deres naturlige område, men da Grand Canyon i 1003 blev udnævnt til national monument, fik stammen besked af selveste præsident Theodore Roosevelt. De skulle forlade området og stammen blev presset væk. Idag bor de det meste af året nede i det isolerede Havasupai.  

 

Indianerne syntes, med rette, at de havde mistet hele deres livsgrundlag, da deres område blev nationalpark og minedriften i deres territorie steg og steg. Resultatet blev en rodløs stamme, der kæmpede med alkohol, spil, misbrug, fjendskaber og udbredt apati. Indianerne så kun 2 muligheder. Enten bukkede de under, eller også adoptere de dele af de hvides livsførelse. Således tog en del arbejde ved landbrug eller hos National Park service, der driver Grand Canyon.    

 

Havasupai idag:

Som de fleste andre indianerstammer lever de af landbrug og turisme.

Stammen har idag ca 730 medlemmer. Halvdelen af dem taler kun deres eget sprog, mens resten, heraf mange unge, taler en blanding af engelsk og Havasupai. 

Et stammeråd på 7 medlemmer er valgt til at bestemme politikken på stedet. De er valgt for 2 år. 

Stammen idag en indbringende forretning, for Havasupai er vandvittig populær, især blandt unge. Groft sagt er området delt op i  3 områder.

1. The Village, hvor der ligger en Lodge, købmand, turistkontor, posthus, skole, kirke, restaurant, helikopter plads, landbrug og stammens 136 egne boliger.

2. Campingpladsen hvor mange backpackere opholder sig. 

3. Vandfaldene der dominerer området op i kløften. Man må påregne, at man bruger en del tid på at gå fra det ene område til det andet. Fra The Village til campingpladsen er der f.eks over 3 kilometer. Det er ikke for gangbesværede.   

Vandfaldene:

Det blå grønne vands farve skyldes høj koncentration af Calcium Carbonate.  Der er mange små og store vandfald, men man bemærker særligt ( i rækkefølge) Little Navajo Falls, Havasupai Falls, Mooney Falls og Beaver Falls.

 

Mooney Falls 1 km oppe, er et af de flotte fald. Der findes talrige fald på vejen op ad den lange kløft. Vil man hele vejen op til Coloradofloden er der 16 km.

 

Sådan kommer man ned til Havasupai:

Trailhead ligger 1 1/2 times kørsel fra Peach Springs, Arizona. Her findes der hoteller, hvilket mange benytter, da man gerne vil tidligt afsted, inden det bliver for varmt.

Fra trailhead, Havasupai Hilltop, kan man:

- Gå de 13 km ned til The Village

- Blive fragtet til hest, eller ens bagage bringes med hest

- Tage turen med helikopter. Dette tager 12 minutter.  

 

Planlæg dit besøg.

Gå ind på deres hjemmeside Havasupaireservations.com, hvor du opretter en konto. 1 februar åbner de for årets reservationer og disse er hurtigt udsolgte. Dog der der løbende en del afbestillinger, som man kan booke. 

Bemærk at man skal booke 3 overnatninger på campingpladsen. Første dag går med at komme derned. Så har man 2 dage til at opleve faldene og sidste dag rejser man ud af området.

Man er på mange måder i en tidslomme og den vestlige effektivitet findes ikke her! Alt skal fragtes ned til dette isolerede sted, så man må påregne, at der er mange ting man ikke kan få. 

 

Man skal betale en “entre” til selve området. Dertil kommer transport og overnatning. Man kan ikke dag-hike. Personligt vil jeg gerne komme i ydersæsonen, hvor man kan nyde naturen og stedets autencitet i ro og fred.  

 

Hele området kan med minutters varsel lukkes, hvis der kommer flash floods (oversvømmelser). I sommeren 2018 og i 2022 har hele området således været lukket på grund af oversvømmelser.

 

Det er vanskeligt at sige med sikkerhed, hvad den samlede pris er. Havasupai har ikke noget med helikopteren at gøre, så den skal bestilles for sig selv. 

 

Jeg håber på et besøg i 2024 og ovenstående er min research. Ift. priserne, må jeg tage al mulig forbehold.

Praktisk:
Tlf. Lodge: (928) 448-2111 or (928) 448-2201 

175 $ for et værelse til 4 per. Samt 90 $ i entre til reservatet.

Campingpladsen har tlf.: (928) 448-2180 or (928) 448-2237 or (928) 448-2141 or (928) 448-2121

Heste transport: Ring (928) 448-2180 eller (928) 448 2237. Den koster 270 $ t/r.

Turistkontoret har (928) 448 2121. 

Helikopter koster 90$ pr.vej med Airwest Helicopters. Tlf. 623- 516-2790

Vær opmærksom på, at fragt af bagage koster en del og prisen er afhængig af størrelsen. Bor man f.eks en enkelt dag på Lodgen, kan man sikkert nøjes med en lille rygsæk. 

Book en guide hvis du vil udforske fjernområdet. Dette er også den bedste måde at lære noget om stammen på. Guiderne vil normalt gerne fortælle om deres liv og historie.

Se også:

Ikke lagt fra Havasupai ligger Hualapai stammen (pai betyder folk). De er i familie med Havasupai. Hualapai driver det meget kommercielt anlagte Grand Canyon Vest, med den berømte Skywalk, hvor man kan gå på glaspladen der rager ud over kløften.    

Se min Guide til indianerreservaterne.

Alle fotos er venligst udlånt af Dave Coppedge.

Dave Coppedge11.jpg

© Dave Coppedge

Fantastiske vandfald tiltrækker turister, men indianerne bestemmer hvor mange.

Dave Coppedge7.jpg

© Dave Coppedge

Havasupai var de sidste indianere, der blev opdaget af de hvide.

Dave Coppedge14.jpg

© Dave Coppedge

Tag turen ned på hesteryg, eller med helikopteren.

Dave Coppedge15.jpg

© Dave Coppedge

Vejen ned til området er lang, varm og hård. Fra trailhead til campingpladsen er der 16 km. 

Dave Coppedge12.jpg

© Dave Coppedge

Det meste af året bor Havasupai i The Village, hvor de er landmænd eller servicerer turister.

Dave Coppedge4.jpg

© Dave Coppedge

Man kan fortsætte 16 km op af Havasupai Creek, inden man når Coloradofloden.

Dave Coppedge13.jpg

© Dave Coppedge

Talrige heste med bagage møder en på vejen til Havasupai.

Dave Coppedge5.jpg

© Dave Coppedge

Oprindelig var hele Grand Canyon en del af Havasupais territorie.

Dave Coppedge.jpg

© Dave Coppedge

Planlæg dit besøg i god tid og sæt dig godt ind i regler og skikke. 

Dave Coppedge2.jpg

© Dave Coppedge

Mange kalder dette sted for Paradis. 

bottom of page