top of page

Ringing Rocks

Montana

På min rute mellem nationalparkerne Glacier og Yellowstone, fandt jeg i min planlægning en lille bjergside med klipper man kan spille musik på. Et sådant sted ligger i min verden lige til højrebenet, for det er et naturfænomen de fleste hverken har set eller hørt om! At det tilmed kræver kørsel på en dirtroad, trækker heller ikke ligefrem ned i min optik.

 

På en varm september dag kastede jeg mig ud i oplevelsen, da jeg kørte væk fra Interstate-90 og begav mig op af den snoede grusvej. Turen skulle tage ca 20 minutter, men efter et kvarters kørsel måtte jeg give op, for vejen var kørt fuldstændig op, og kun en firhjulstrækker med høj undervogn ville (måske) kunne stå distancen. Nogle Beach Buggy’s prøvede at forcere vejen, men de måtte også sande at vejen var umulig at køre. Vejret var hot, hot, hot, så det var for varmt at gå det sidste stykke op af bjerget. 

 

Det gør naturligvis lidt ondt at skive disse linjer, for det er yderst sjældent at jeg må give op. Jeg syntes imidlertid, at andre skal have chancen. Da vejen bliver vedligeholdt af BML, vil den typisk være ok at køre.

 

Ringing Rocks uden for Butte, Montana, er et meget unikt geologisk sted og er et af de få områder, hvor offentligheden opfordres til at slå løs på naturen. For langs en enkelt bjergside ligger de musikalske sten i et område på 50x70 meter. Bureau of Land Management har ligefrem hængt stemhamre op, så man kan udtrykke sig musikalsk. Hver sten har sin egen lyd og tone og de besøgende kravler rundt på de mange sten, men de spiller løs. Tager man derimod en sten og ligger den for sig selv på jorden, udbringer den ingen spilbar lyd. 

 

Når de besøgende når toppen af stenbunken, er det nemt at se, hvilke sten der er de bedste da disse har synlige markeringer efter slagene.

 

Videnskabsfolk i vildrede

Det er uklart, præcis hvordan klipperne har fået deres musikalske evner, men det menes at en kombination af sammensætningen af ​​disse særlige klipper og hvordan bunken er eroderet.  

 

Stenarten kaldet gabbro, dannes når magma ved afkølningen har kontakt med vand og jord. Hvis magmaet størkner hurtigt bliver det finkornet basalt, men hvis det størkner langsomt bliver det til grovkornet gabbro.

 

I Ringing Rocks Park i Pennsylvania, finder man et tilsvarende fænomen..

 

I nærheden:

I nærtliggende Butte, kan man besøge “World Museum of Mining”, et museum om minegravning, eller man kan stoppe ved Berkeley Pit Viewing Stand, hvor man på nært hold kan se et enormt hul, hvor der er udgravet kobber. 

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Ringing Rocks i Montana.

Et godt sted at aktivere børnenes nysgerrighed.

BML har hægt hamre op til frit brug

Singing Rocks ligger ved Butte i Montana.

Turen derop klares bedst i en firhjulstrækker.

Naturfænomenet findes kun 2-3 steder i USA.

Naturfænomenet findes kun 2-3 steder i USA.

Oplev stedet på ruten mellem Yellowstone og Glacier.

Oplev stedet på ruten mellem Yellowstone og Glacier.

USA guide Michael Bo Christensen

Michael Bo Christensen, USA ekspert, guide og forfatter

til "Det vilde USA" og "USA - Nationalparkernes Land". 

Speciale: Nationalparker, naturområder, indianereservater og roadtripruter.

Mail: kontakt@drivingusa.dk. Mob. +4561309148.

Gratis råd og inspiration til din amerikanske roadtrip. 

3D_bog_lav-opløsning.jpg
3D-e-bog-kopi 3.jpeg
Det vilde USA_skaleret-kopi.jpeg
bottom of page